'Aftagerne er de værste.'

Østjyllands Politi har anholdt fire mænd i forbindelse med et bankrøveri. Men de mistænkes også for at stå bag en stribe tyverier af designmøbler, blandt andet på Fyn.

Den 17. juli 2011 fik Vollsmose Kirke ubudne gæster, da gerningsmænd brød ind og stjal 70 Arne Jacobsen design-stole.

Stolene er aldrig dukket op igen, men det er ikke det er generer Sognepræst Torben Hangaard mest.

- Det mest utrolige og uhyggelige er ikke indbrudstyvene, det er er aftagerne, siger han og fortsætter:

- Hvis der ikke var nogen, der ville købe de her ting, var der heller ikke nogen, der stjal dem.

Politiet anser tyveriet for at være bestillingsarbejde.

- Det ville selvfølgelig være fint, hvis de har fanget indbrudstyvene, men det ville sådan set være endnu bedre, hvis de fangede aftagerne, siger Torben Hangaard.

Vollsmose Kirke har købt billige erstatninger i stedet for de dyre Arne Jacobsen-stole.

En 7'er stol af Arne Jacobsen står til lidt over 3.000 kroner per styk.

De 70 stole Vollsmose Kirke mistede har altså en værdi af 210.000 kroner.

En stribe indbrud

De fire mænd, der alle er fra Østjylland, bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag. Politiet vil begære dørene lukket af hensyn til efterforskning af sagen.

Derfor vil de ikke sige mere om sagen, end at de vil blive sigtet for røveri, samt for et større antal indbrud i Jylland og på Fyn i 2011 og 2012.

Oversigt

    Oversigt