I det fynske folks tjeneste

Afviser kritik af aftale med vagtlægerne

01:31
00:29

1 af 3

Bo Libergren, Venstre, medlem af Region Syddanmarks sundhedskoordineringsudvalg afviser kritik af lægeaftale fra Dansk Folkeparti.

Bo Libergren afviser kritik fra Dansk Folkepartis medlem af Regionsrådet, Niels Erik Søndergård, af den aftale Regionen indgik mandag med de praktiserende lægers organisation, PLO, om vagtlægers arbejdstid.

Niels Erik Søndergård vil have et fast loft over lægernes samlede ugentlige arbejdstid i egen praksis og på lægevagten.

- Nu er vagtcheferne ved at kigge på vagtlisterne og sikre, at ingen læger arbejder uforsvarligt meget. Det er det vigtigste lige nu og ikke at tage teoretiske diskussioner om, hvad der er en rimelig, ugentlig arbejdstid, svarer Bo Libergren.

Niels Erik Søndergård mener ikke en en henstilling til PLO fra Regionen er nok. Der skal en ordre til.

Men det er umuligt, mener Bo Libergren:

- Vi kan ikke give praktiserende læger ordrer. De er selvstændigt erhvervsdrivende, som vi har en aftale med, siger han.

Han tilføjer, at der er to muligheder:

- Enten har vi en aftale med de praktiserende læger, eller også opretter vi en vagtlægeordning som i Hovedstaden.

Sagen udspringer af, at en vagtlæge i marts fejldiagnosticerede en nu afdød 36-årig kvinde fra Glamsbjerg på Fyn.

Vagtplanen viser, at lægen havde 38 lægevagter på 60 dage, og derudover passede han i dagtimerne sin egen lægepraksis.

Ved du noget? Så send os et tip