Afviser nepotisme: Hustru var den bedste

Region Syddanmark afviser, at Susanne Elkjær fik job på Sygehus Sønderjylland - bare fordi hun er gift med regionens sundhedsdirektør.

Gennem det seneste stykke tid har flere medier antydet, at Susanne Elkjær fik jobbet som ledende afdelingschef på Sygehus Sønderjylland tilbage i 2010, fordi hendes mand, Jens Elkjær,  er sundhedsdirektør i Region Syddanmark. 

Det afviser regionen nu pure. Det sker efter punktet var på den lukkede dagsorden onsdag på Forretningsudvalget. Her krævede flere politikere svar på kritikken.

- Susanne Elkjær fik jobbet, fordi hun var bedst kvalificeret, lyder det fra Regionsdirektør Jane Kragelund. 

Til gengæld lægger regionen sig fladt ned i forhold til Susanne Elkjærs ansættelseskontrakt.

Susanne Elkjær blev ansat på en særdeles lukrativ kontrakt - en såkaldt åremålskontrakt - hvor hun er sikret 200.000 kr. mere om året end hendes chef-kollega. Og så får hun også 700.000 kr. i gyldent håndtryk, når hun stopper. 

Kritikken lyder sådan her:

"Der blev dog begået en fejl, da der skulle forhandles ansættelsesvilkår. For at kunne honorere Susanne Elkjærs lønkrav valgte ledelsen på Sygehus Sønderjylland at åremålsansætte hende. Det kan man ikke ifølge reglerne, uden at det fremgår af stillingsopslaget.

Åremålsansættelser bliver i dag anvendt i meget begrænset omfang i Region Syddanmark. Men sagen giver alligevel anledning til, at regionen vil indskærpe, at hvis én af regionens arbejdspladser vælger denne ansættelsesform, skal det fremgå af stillingsopslaget."

Oversigt

    Oversigt