Akupunktur og massage mod hashmisbrug

Unge hashmisbrugere i Odense får nu et nyt og utraditionelt tilbud om behandling. De unges misbrug skal blandt bekæmpes med akupunktur, massage, terapi og en indsats over for kost- og søvnvanerne.

-


De unge misbrugere skal behandles med akupunktur og massage

Unge hashmisbrugere i Odense får nu et nyt og utraditionelt tilbud om behandling. De unges misbrug skal blandt bekæmpes med akupunktur, massage, terapi og en indsats over for kost- og søvnvanerne.

Det nye såkaldte helhedsorienterede behandlingstilbud vil blive tilbudt til unge mellem 14 og 24 år, der længe har haft et misbrug af enten hash, ecstacy eller amfetamin.

Ungeafdelingen hos Fyns Amts Behandlingscenter har fået 2,4 millioner kroner af Socialministeriet til at gennemføre forsøget. Projektet koster ikke Fyns Amt penge.

Baggrunden for projektet er, at der blandt et mindretal af unge sker en normalisering i brugen af rusmidler som hash, amfetamin og ecstacy. I det nye behandlingstilbud vil Ungeafdelingen forsøge at behandle de unge med øreakupunktur, massage, fysiske aktiviteter og fokus på kost- og søvnvaner. Samtidig vil misbrugerne også få tilbudt terapeutisk og socialpædagogiske behandling.

Behandlingcentret har allerede erfaringer med disse metoder, og resultaterne er indtil videre lovende.

Et behandlingsforløb har en varighed af 12 uger og gennemføres i hold med 12 unge. Forsøgsprojektet skal køre frem til maj 2006.

Oversigt

    Oversigt