Akuttelefon: Hver tredje ringer ikke

Selvom syddanskerne fra 1. april har skulle ringe før de troppede op på skadestuen, kommer hver tredje patient stadig uden at have ringe først.

De sidste to uger har man skulle ringe på akuttelefon 70 11 07 07, hvis man er kommet til skade inden man tager på skadestuen. Målet er at reducere ventetiden ved at læger og sygeplejersker først vurderer om et besøg på skadestuen er nødvendig.

Men hver tredje patient kommer fortsat ind på Akutmodtagelsen uden først at have ringet.

På Akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital ser man dog ikke de manglende telefonopkald som et problem.

- Man skal huske, at patienterne her kommer ind på mange måder. Nogle kommer ind via lægevagten, andre via egen læge, og nogle står her fordi de pludselig har fået revet et ben af. Det har aldrig været målet, at vi skulle favne alle patienter med akuttelefonen, siger Michael Hansen-Nord, der er ledende overlæge på Akutmodtagelsen på OUH.

Oversigt

    Oversigt