al-Jazeera i Odense

Journalister fra den verdensberømte arabiske tv-kanal al-Jazeera gæster Syddansk Universitet mandag og tirsdag.

Det er Center for Mellemøststudier i Odense, der holder en konference om medier i Mellemøsten. Her skal journalister og forskere diskutere udviklingen i de arabiske medier. Det skriver Jyllandsposten mandag.

- Et af hovedformålene med konferencen er at belyse, hvordan nye medier påvirker de politiske processer og debatten om demokrati i Mellemøsten, siger centerleder Peter Seeberg til Jyllandsposten og fortsætter:

- I bedste fald kan nye medier fungere som kritisk opposition og være med til at bane vej for demokrati. I værste fald bliver de endnu et af de undertrykkende elementer, som statsapparatet råder over.

Provokerende medie

al-Jazeera har med deres direkte reportager fra krigshærgede områder i Mellemøsten provokeret både vestlige og især mellemøstlige regeringer.

Oversigt

    Oversigt