I det fynske folks tjeneste

Al-Salam Skolen i Odense lukker: - Konkurs er eneste udvej

Den tosprogede friskole Al-Salam Skolen i Odense lukker. Lærerne er tirsdag blevet fyret og fritstillet.

Al-Salam Skolen har meddelt lærerne, at der ikke er nogen penge til løn. Derfor bliver skolen nu begæret konkurs. Foto: Ole Holbech

Al-Salam Skolen har meddelt lærerne, at der ikke er nogen penge til løn. Derfor bliver skolen nu begæret konkurs. Foto: Ole Holbech

1 af 2

Ledelsen på den muslimske friskole Al-Salam Skolen meddelte tirsdag lærerne, at der ikke var flere penge i kassen, og at de ikke ville få udbetalt løn for oktober.

Lærerne er derfor med øjeblikkelig virkning afskediget og fritstillet, oplyser deres fagforening, Frie Skolers Lærerforening.

Det, der skal ske nu, det er, at enten så indgiver skolen en konkursbegæring, eller også ingiver vi en konkursbegæring mod skolen

 Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Som blandt andet TV 2/Fyn og BT har fortalt i de seneste måneder, har rækken af problemer på Al-Salam Skolen været lang. 

Efter et uanmeldt besøg på skolen 17. august kom Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ligefrem i tvivl om, hvorvidt skolelederen overhovedet behersker dansk, hvilket er påkrævet af loven.

Læs også Muslimsk friskole sat under skærpet tilsyn

Styrelsen bad efterfølgende også skolen forklare, hvorfor en del af undervisningen i praktisk-musiske fag - som for eksempel idræt og musik - foregår på arabisk.

Desuden blev skolen også allerede tilbage i september sat under skærpet tilsyn hos myndighederne, der samtidig valgte at tilbageholde det statslige tilskud til skolen.

Slut med statstilskud

I fredags fik skolen så besked om, at Undervisningsministeriet endegyldigt har frataget skolen statstilskuddet.

Begrundelsen er, at ministeriet vurderer, at skolen ikke har økonomi til at fortsætte.

Læs også Endegyldigt: Al-Salam Skolen mister statens støtte

Nu er det op til skolen at erklære sig selv konkurs. Ellers vil lærernes fagforening - Frie Skolers Lærerforening - erklære skolen konkurs. Det er nødvendigt, så lærerne kan få løn fra Lønmodtagernes Garantifond.

- Det, der skal ske nu, det er, at enten så indgiver skolen en konkursbegæring, eller også ingiver vi en konkursbegæring mod skolen. Og det har egentlig ikke nogen betydning, om man gør det ene eller det andet, det betyder bare, at så kan vi starte den behandling i Lønmodtagernes Garantifond, der forhåbentlig kan sikre medlemmerne, at de får den løn, de har til gode i forhold til deres opsigelsesvarsler, siger Uffe Rostrup, der er formand for Frie Skolers Lærerforening, til TV 2/Fyn.

Ingen anden udvej

Han fortæller, at skolen skylder lærerne et større beløb, så han ser umiddelbart ingen anden udvej, end at skolen bliver erklæret konkurs.

- Nej, det er der ikke. Skolen har meddelt lærerne, at der ikke er nogen penge til løn. Tilsynet har jo talt, og når der er rod i skolens økonomi, og det har er jo været, så er reglerne sådan, at så skal tilsynet lukke kassen i. Det er rigtig ærgerligt, men sådan er reglerne. Det er der ikke noget at gøre ved, siger Uffe Rostrup. 

Al-Salam Skolen har 54 elever, heraf bor de 48 i Odense Kommune. Odense Kommune arbejder lige nu på at afklare, hvad der skal ske med eleverne. 

01:26 Luk video