I det fynske folks tjeneste

Alarm på plejecenter: Tre timer senere lød brandalarmen igen

To gange måtte Beredskab Fyn rykke ud til Plejecenter Havebæk i Odense torsdag aften. Begge gange var falsk alarm.

00:14

Beredskab Fyn kunne begge gange konstatere, at der alarmen ikke var aktiveret på grund af ildebrand. Video: Olav Fonager

Brandalarmen på Plejecenter Havebæk i Odense gik første gang omkring klokken halv seks torsdag aften. Cirka tre timer senere lød alarmen endnu engang.

Begge gange kørte Beredskab Fyn med fuld udrykning til plejecentret, og begge gange kunne brandmester Tom Frydenlund konstatere, at der var tale om falsk alarm. 

- Det var en detektor, der var blevet aktiveret, men der var intet at bemærke, fortæller brandmesteren.

Præcis, hvad der fik alarmen til at bryde ud to gange inden for få timer, ved Tom Frydenlund ikke, men det kan formentlig være en fejl på anlægget.

Læs også Landejendom i voldsom brand: Jyder hjalp med at slukke

- Det er muligvis en defekt. Når den laver to fejlmeldinger, er der jo et eller andet. Det skal teknikere se på i morgen, siger Tom Frydenlund.

Sjældent to falske alarmer

Beredskab Fyn oplever ofte at køre ud til falske alarmer, men det er alligevel sjældent, at der lyder to alarmer fra samme sted inden for kort tid.

- Det er heldigvis ikke så tit, det sker, siger Tom Frydenlund.

Ved begge alarmer på Plejecenter Havebæk kontrollerede brandfolkene, at der ikke var udbrudt brand, inden de kørte igen.