Alarmcentral afviste dødsyg

En 40-årig mand fra Faaborg fik nej til ambulance. Han fik hjertestop og døde senere samme dag på Svendborg Sygehus.

Den 2 juni siden døde den 40-årige Søren Simonsen på Svendborg Sygehus.

Inden da havde han tre gange forsøgt at tilkalde en ambulance til sit hjem på Stubmøllevej i Faaborg.

Fik hjertestop

Først over en time efter første opkald kom ambulancen, samtidig med at Søren Simonsen fik hjertestop.

Han døde senere samme aften på Svendborg Sygehus. Lægerne vurderer dødsårsagen som heroin-forgiftning, skriver Fyns Amts Avis.

Erkender fejl

Leder af ambulanceberedskabet i Region Syddanmark Torsten Lang-Jensen erkender, at alarm-centralen har begået en fejl.

- Vi har vurderet forkert og skulle have sendt en ambulance af sted med udrykning. Men jeg kan blankt afvise, at vi ikke har taget Søren Simonsen alvorligt, fordi han var misbruger, siger Torsten Lang-Jensen til Fyns Amts Avis.

Oversigt

    Oversigt