Alarmer redder skoler

Torsdag aften udbrød der brand i Holluf Pile Skole. Men takket være et nyt alarmsystem blev skolen reddet.

Igennem to år har Odense Kommune installeret automatiske brandanlæg på alle byens skoler. Kommunen har postet 22 millioner kr i anlæggene, selvom det ikke er et lovkrav.

Men ifølge Niels Rasmussen, der er daglig sikkerhedsleder på skoleområdet, er pengene allerede nu tjent ind igen, fordi branden ikke når at brede sig.

Det samme gjorde sig gældende på Holluf Pile Skole, hvor branden af endnu ukendte årsager begyndte i kælderen, men ikke nåede gymnastiksalen eller selve skolen.

- Det var en positiv oplevelse trods omstændighederne. Anlægget har helt sikkert begrænset skaderne, siger skoleleder, Flemming Mahler Pedersen.

Skaderne på bygningen er foreløbigt gjort op til en halv million kr.

Se meget mere om brandanlæggene i vores udsendelse kl 19.30

Oversigt

    Oversigt