I det fynske folks tjeneste

Albani endelig gift med Bryggerigruppen

Giftermålet mellem de i forvejen forlovede bryggerier Bryggerigruppen A/S og datterselskabet fynske Albani Bryggerierne A/S er faldet på plads.

-

Giftermålet mellem de i forvejen forlovede bryggerier Bryggerigruppen A/S og datterselskabet fynske Albani Bryggerierne A/S er faldet på plads.


Bryggerigruppen overtog i 2000 aktiemajoriteten i Albani, og der blev lavet en aktionæroverenskomst, som skulle føre til en senere fusion. Bryggerigruppen bliver det fortsættende selskab, og aftalen indebærer desuden, at en række af de forpligtende aftaler om Albanis fremtidige drift også gælder efter fusionen.


Bytteforholdet mellem aktierne i de to selskaber fastsættes ud fra kursen, da Bryggerigruppen købte Albaniaktierne, og for Bryggerigruppens aktier ud fra gennemsnitskursen fra 20. februar til 19. marts svarende til kurs 225. Albani bryggerierne vil efter fusionen indgå i Bryggerigruppen på linie med bryggerierne Faxe, Ceres og Thor.


Det fynske øl vil fortsat blive brygget og tappet i Odense, mens øllet fra Albanis datterselskab Maribo Bryghus kun vil flyde så længe, der er økonomisk basis for det, skriver Bryggerigruppen i en fondsbørsmeddelelse.


/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip