Albani i oprør mod Mols-Linien

"Vi orker Fyn". Sådan skriver Albani i en ny annonce, der er et direkte opgør med Mols-linien.

Mols-liniens reklamer, om at en hurtig tur med færgen kan spare rejsende for en træls tur over Fyn, har provokeret det fynske bryggeri Albani så meget, at de nu starter en mod-annonce.

De medvirkende i Mols-liniens reklame orker ikke Fyn, men det gør Albani.

For at fejre Fyn lancerer bryggeriet nu en unik serie af Odense pilsner med anderledes øldåser. Dåserne er pyntet med fynske ansigter, og den anderledes form for reklame er et forsøg på at hylde fynboerne.

I annoncen gør Albani det desuden klart, at Odense pilsner og altså heller ikke de nye dåser bliver solgt på Mols-liniens færger.

Oversigt

    Oversigt