Albanis nye specialøl udsolgt

Den nye specialøl fra Albani, Odense 1859, er blevet taget så godt imod, at bryggeriet allerede må melde udsolgt.

På blot 15 dage er den nye øl blevet ryddet fra lageret, og Albani kan først have en ny ladning klar til tapning i starten af april.
- Vi havde regnet med, at vi kunne producere i takt med salget, men efterspørgslen har simpelthen været for stor, siger brand manager hos Albani, Anders Hybholt, til TV 2/FYN.

Øllen hedder Odense 1859, efter året hvor Albani blev grundlagt, og den blev lavet for at hjælpe Albani ind på specialølmarkedet.

Oversigt

    Oversigt