Alenemor i Vollsmose: Mister 52.000 om året

Det nye loft over børnebidraget skaber bekymring i Vollsmose. Beboerne frygter at blive fattige.

4.300 kroner om måneden eller 52.000 kroner om året. Så mange penge mister Yann Mahamoud, når det nye loft over børnebidraget kommer til at gælde fuldt ud fra 2013.

Hun bor i Vollsmose, er arbejdsløs, og er alenemor til otte børn. Indtil nu har hun fået godt 82.000 kroner om året i børnepenge.

- Jeg skal bruge pengene til at købe mad og tøj - og til legetøj til børnene. Alt hvad vi skal bruge, fortæller Ayann Mahamoud til TV2/Fyn.

Skolelederen på Abildgaardskolen i Vollsmose frygter, at børnene rammes af det nye loft.

- Det bliver vanskeligere, at få økonomien til at hænge sammen. Det bliver vanskeligere, at give børnene nogle ferieoplevelser. Og så bliver det sværere at få dem integreret i forenings- og fritidslivet. Det synes jeg er dybt beklageligt, siger Allan Feldskou.

Se meget mere om loftet og konsekvenserne i vores udsendelse kl. 19.30.

Oversigt

    Oversigt