I det fynske folks tjeneste

Alex Ahrendtsen dropper Odense: Christel Gall i spidsen for DF

Pierceren og byrådsmedlemmet Christel Gall blev valgt som ny spidskandidat for Dansk Folkeparti i Odense tirsdag aften.

00:29

Arkivbilleder af Odense Byråd.

Ved dette års kommunalvalg skal pierceren og byrådsmedlemmet Christel Gall stå i spidsen for Dansk Folkeparti i Odense.

Tirsdag aften blev hun valgt som partiets spidskandidat. Pernille Bendixen er valgt som nummer to. 

Christell Gall vil endnu ikke pege på, hvilken rådmandspost, hun går efter, hvis Dansk Folkeparti sluger mange stemmer, men én ting er hun sikker på.

Læs også 100 år med valg- og stemmeret: Christel Gall

- Det, der er afgørende, er, at vi ikke skal have Peter Rahbæk Juel som borgmester efter næste valg, siger Christel Gall. 

Selvom Dansk Folkeparti nærmer sig Socialdemokratiet i den nationale politik, mener Christel Gall, at de to partier er meget langt fra at enes, når det kommer til lokalpolitik i Odense. 

- I Odense har de røde haft hænderne nede i lommerne på borgerne. De vil gerne have nogle flere skattepenge, og det vil de en gang til, og det kan jeg simpelthen ikke skrive under på, så det bliver ikke med os, siger Christel Gall. 

Læs også Pernille Bendixen fravælger spidsen hos DF

Ved seneste valg fik hun 642 personlige stemmer, hvor den tidligere spiskandidat for Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, fik 4.404 personlige stemmer.  Alex Ahrendtsen stiller ved dette valg ikke op til byrådet, da han vil fokusere på sit folketingsmandat. 

Mærkesagen for Dansk Folkepartis nye spidskandidat i Odense handler om flygtninge. 

- Det som er vigtigt for mig, det er, at få nogle af de her flygtninge til at repatriere (red. vende tilbage til oprindelseslandet), fordi kommunen faktisk modtager et beløb for hver flygtning, vi får sendt hjem. Det, synes jeg, er vigtigt, fordi de så kommer ud af arbejdskøen og boligkøen, siger Christel Gall. 

Se hele interviewet med Christel Gall nedenfor. 

02:27 Luk video