I det fynske folks tjeneste

Alex Rasmussen vinder DM i sit comeback

Banecykelrytterne Michael Mørkøv og Alex Rasmussen vandt DM i parløb i Ballerup Super Arena.

For sjette gang i træk vandt cykelduoen Michael Mørkøv og Alex Rasmussen DM i parløb, og dermed fik Rasmussen en sejr i sit comeback til cykelsporten, efter han har været suspenderet på grund af rod i sine whereabouts.

Den erfarne danske duo erobrede en omgang sammen med Jesper Mørkøv/Marc Hester og Sebastian Lander/Michael S. Larsen undervejs, og den føring holdt løbet ud i det 50 kilometer lange løb i Ballerup Super Arena.

Men i pointspurterne var Rasmussen og Mørkøv de stærkeste, og de tog guldet foran Michael Mørkøvs lillebror Jesper Mørkøv og Marc Hester, mens Sebastian Lander og Michael S. Larsen vandt bronze.

Alex Rasmussen og Michael Mørkøv kører det københavnske seksdagesløb sammen i begyndelsen af februar.

Ved du noget? Så send os et tip