Alexandra skal giftes

Prinsesse Alexandra skal giftes med Martin Jørgensen lørdag den 3. marts.

Prinsesse Alexandra, grevinde af Frederiksborg, skal giftes med Martin Jørgensen lørdag den 3. marts.

Brylluppet vil finde sted under private former, oplyser hoffet i en pressemeddelelse.

Efter brylluppet er Alexandra ikke længere medlem af kongehuset, og hendes navn og titel vil i fremtiden være Alexandra Christina, grevinde af Frederiksborg.

Hun vil som grevinde stadig modtage en særlig ydelse fra staten - dog uden fritagelse for skatter og afgifter.

Når Alexandra og Martin Jørgensen er blevet gift vil de bo i villaen på Østerbro sammen med Alexandra og prins Joachims to drenge, Nikolai og Felix.

Oversigt

    Oversigt