Allan Hansen ny DBU-boss

Det blev fynboen Allan Hansen, der i dag blev valgt til Dansk Boldspil-Unions (DBU) nye formand ved det årlige ordinære repræsentantskabsmøde på SAS/Radisson H.C. Andersen Hotel i Odense.

-

Det blev fynboen Allan Hansen, der i dag blev valgt til Dansk Boldspil-Unions (DBU) nye formand ved det årlige ordinære repræsentantskabsmøde på SAS/Radisson H.C. Andersen Hotel i Odense.


52-årige Allan Hansen vandt kampvalget om formandsposten for dansk fodbold over Henning R. Jensen, og han afløser Poul Hyldgaard, der træder af efter 11 år som formand.


Allan Hansen fik 92 af de 145 stemmer. Henning R. Jensen fik 46 stemmer og syv valgte at stemme blankt. Den nye formands mærkesag var været samarbejde, og blandt hans styrker nævnes, at han ikke har været så længe i branchen, at han har fået for mange modstandere.


/ritzau/

Oversigt

    Oversigt