Slut med restriktioner skaber smil: Nu er det tid til sport, dansgulv og festival

Festivalarrangøren, diskotekindehaveren og basketdirektøren glæder sig over, at det er slut med coronarestriktioner 10. september.

Baskethallen kan igen fyldes op, festivalen kan afholdes uden større udfordringer og om lidt skal der igen danses til langt ud på natten med promiller i blodet på diskotekerne. 

Det bliver en realitet efter fredagens udmelding om, at covid-19 fra 10. september ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom i Danmark, hvorefter alle restriktioner forsvinder.

Noget der bragte stor glæde i Svendborg.

- Det er fredag og lige pludselig kan vi få fyldt hallen op igen. Folk har virkelig savnet det, siger Troels Fjellø Mortensen, der er direktør i basketballklubben Svendborg Rabbits.

Kilder lidt hos diskoteket

Sæderne i hallen hos Svendborg Rabbits har været tomme siden december sidste år, hvor hverken fans eller sponsorer har kunnet heppe på deres klub.

quote Nu kan vi lige pludselig gøre det, vi er gode til, og det er at drive sportsklub

Troels Fjellø Mortensen, direktør i Svendborg Rabbits

- Nu kan vi lige pludselig gøre det, vi er gode til, og det er at drive sportsklub. For det har haft en stor påvirkning, at de ikke har haft opbakning fra lokale fans og sponsorer, forklarer Troels Fjellø Mortensen.

Allerede 1. september bortfalder flere store restriktioner. Der skal ikke længere vises coronapas på restauranter og barer, mens diskotekerne år lov at genåbne med krav om coronapas. Noget de glæder sig over hos Crazy Daisy i Svendborg.

Sådan skal du forholde dig til covid-19 fremover:

- Det kilder lidt, og jeg er faktisk lidt nervøs. Det en ret vigtig dag, så jeg er spændt, siger Mads Styhn, der er indehaver af diskoteket.

- Det må betyde, vi er på vej mod enden

Også i Kerteminde har nyheden fået armene i vejret hos arrangørerne af den nye festival Nu festival på Lundsgård Gods i Kerteminde.

-  Det kunne ikke have været finere, for vores festival foregår 11. og 12. september. Vi havde planlagt festivalen med coronapas og sektioner, men nu kan vi nøjes med at sørge for at spritte af og holde lidt afstand, så ting er blevet meget nemmere, siger Hans Thomsen, der sammen med eks-landsholdsmålmanden Lars Høgh og musikeren Michael Falch er arrangør af Nu Festival.

quote Jeg har det fantastisk. At vi ophæver alle restriktioner må betyde, at vi er på vej mod enden for corona

Mads Styhn, indehaver af Crazy Daisy Svendborg


På gaden i Svendborg var det også få borgere, der kommer til at savne restriktionerne.

- Det er så skønt efter et år med en masse restriktioner, som har været noget bøvl, siger Stina Skovgaard Nielsen.

- Tiden er til det nu, og jeg tror godt, vi kan finde ud af det. Når man går ind i butikker, så spritter langt de fleste jo stadig af, siger Kirsten Foged.

Både hos basketklubben, diskoteket og festivalen er der enighed.

- Jeg blev virkelig glad, siger Hans Thomsen.

- Det bliver et rigtig godt efterår, vi har et godt hold og jeg er en glad mand, siger Troels Fjellø Mortensen.

- Jeg har det fantastisk. At vi ophæver alle restriktioner må betyde, at vi er på vej mod enden for corona, fastslår Mads Styhn fra Crazy Daisys snart fyldte dansegulv.

Fynboerne jubler over, at det nu er slut med restriktioner snart.
Fotograf: Fotograf: Anders Høgh

Oversigt

    Oversigt