I det fynske folks tjeneste

Alle fynboer får flere penge, men ikke lige mange

Skattelettelserne, der trådte i kraft til nytår giver flest penge til lønmodtagere i Middelfart og færrest til beboerne på Langeland.

Skatteministeriet har lavet en opgørelse over, hvor meget ekstra borgerne i de enkelte kommuner får i lønposen.

Opgørelsen viser, at borgere i Region Syddanmark i gennemsnit får 3.970 kroner mere i 2010 og 4.000 kr. mere i 2011.

Tallene dækker dog over store forskelle mellem kommunerne.

Borgerne i Middelfart er topscorere på Fyn med 4.350 kroner mere i foret i 2010 og 4.390 kroner i 2011.

Borgerne i Langeland Kommune får kun 2.700 kroner i 2010 og 2.540 i 2011. Det er et af landets laveste tal.

Forklaringen er, at borgerne i Middelfart generelt tjener mere end folk på Langeland. 

Langt op til de rigeste

I hele Region Syddanmark scorer borgerne i Vejle og Kolding i toppen henholdsvis 4.560 og 4.520 kroner i 2010, og 4.650 og 4.610 kroner i 2011.

Der er dog et pænt stykke op til landets absolutte topscorere i Gentofte, som i 2010 får 10.870 kroner mere i kassen.

Opgørelsen er lavet som led i skatteministerens svar til folketingsmedlem Nick Hækkerup, Soc.dem.

link

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.