I det fynske folks tjeneste

Alle idrætsfolk kan nu få lektiehjælp

Study4player, der hjælper fodboldspillere igennem en boglig uddannelse, udvides nu til at gælde alle eliteidrætsfolk. Håndboldspillere har efterlyst hjælp.

Study4player, der hjælper fodboldspillere igennem en boglig uddannelse, udvides nu til at gælde alle eliteidrætsfolk.

Det er svært at kombinere topidræt med en uddannelse. Derfor udvides et tilbud til fodboldspillere om at hjælp til at få en uddannelse til at gælde alle idrætsfolk.

Mindst 150 idrætsudøvere har modtaget rådgivning om valg af uddannelse og hjælp til at tilrettelægge den, siden ordningen Study4player blev lanceret for et år siden som et samarbejde mellem fodboldens Spillerforening og Syddansk Universitet. Derfor glæder formanden for Håndbold Spiller Foreningen (HSF) sig over, at tilbuddet også gælder håndbolden og alle andre idrætsgrene.

- Der stilles større og større krav til os som sportsfolk, hvilket gør det sværere at få eliteidrætten til at passe sammen med en uddannelse. Samtidig har undersøgelser blandt håndboldspillerne vist, at vi bruger færre timer på uddannelse - enten fordi vi så tager uddannelsen i et langsommere tempo eller fordi vi helt dropper den. Derfor er jeg glad for, at vi nu er med i Study4player, siger HSF-formand og håndboldspiller Torsten Laen.