Alle partier på Nordfyn med i konstituering

Alle fem partier i den nyvalgte kommunalbestyrelse i Nordfyns Kommune indgik mandag en konstitueringsaftale.

Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Det Konservative Folkeparti står bag konstitueringsaftalen, som faldt på plads mandag.

Aftalen betyder samtidig, at alle partier er repræsenteret i Økonomiudvalget.

Borgmester Morten Andersen (V) er glad for, at det lykkedes at få alle partier med i konstituerings aftalen.

- Vi har fået en udvalgssammensætning, hvor alle partier får indflydelse, og det, tror jeg, giver de bedste forudsætninger for samarbejdet. Vi har sammensat et stærkt hold i alle udvalgene, og jeg ser frem til samarbejdet såvel i kommunalbestyrelsen som i udvalgene, siger Morten Andersen (V) i en pressemeddelelse.

Den nye kommunalbestyrelse og de politiske udvalg er gældende fra den 1. januar 2018.

Konstitueringsaftale for Nordfyns Kommune

 

Oversigt

    Oversigt