Alle tiders samling hos Tidens Samling

Museet Tidens Samling har 25 års jubilæum, og i den anledning åbner udstillingen Alle Tiders Samling i særudstillingslokalet.

Udstillingen ’Alle Tiders Samling’ er et væld af klæder, design og brugsgenstande fra danskernes dagligdag og giver et indblik i vores fælles fortid.

I anledning af jubilæet omdannes en del af museet til lagerhal, hvor nysgerrige øjne kan gå på opdagelse i et overflødighedshorn af finurlige skatte fra samlingens gemmer. 

- Formålet med Tidens Samling er at give et indblik i den nære fortid, vække minder hos det voksne publikum og fortælle børn og unge om tidligere generationers liv. Det er derfor vigtigt at gøre fortiden så tilgængelig som mulig. Nostalgi for fortiden og selve det at samle handler ikke kun om at gemme til senere, men også om identitet, om at blive bevidst om vores rødder og om at fortælle vores egen og hinandens historie, siger Cæcilie Ning Hage.

Gå på opdagelse i lagerhal
For at ramme den helt rigtige æstetik ved Alle Tiders Samling har Cæcilie Ning Hage fået hjælp af udstillingsdesignerne Helle Borby og Keith Bassford, der skaber den rette stemning ved at omdanne museet til en lagerhal, hvor nysgerrige øjne kan gå på opdagelse i de mange skønne effekter, der normalt befinder sig på støvede hylder.

Lageret er dog ikke kun et pulterkammer med hengemte ting. Det er et livligt sted med masser af aktivitet - udlejning til film og tv, sortering, kategorisering og meget andet. Denne stemning er blevet indfanget og genskabt på museet, så gæster kan få en oplevelse af at være der selv.

Man kan opleve særudstillingen Alle Tiders Samling fra den 6. februar. Læs mere om Tidens Samling her
 

Oversigt

    Oversigt