I det fynske folks tjeneste

Arkaden-ejere kommer med pressemeddelse: Alle værdier er låst inde

De to ejere af konkursramte Arkaden Food Market har fredag eftermiddag udsendt en pressemeddelelse, der skal forklare, hvad der er sket med værdierne i Arkaden.

Ejerne bag konkursramte Arkaden Food Market forklarer sig nu gennem en pressemeddelse. Foto: Pressefoto

Jacob Christer Larsen og Thomas Kyung Jensen har fået en del medieomtale, efter de natten til onsdag valgte at begære Arkaden Food Market konkurs.

Bodholderne fik besked om, at Arkaden var gået gået konkurs og lukket med øjeblikkelig virkning natten til onsdag. Efterfølgende mødte flere bodholdere op til et Arkaden, der stort set var tømt for værdier, og det fik flere bodholdere til at kritisere ejerne.

Men til TV 2/Fyn fortalte Jacob Christer Larsen, at det ikke var tilfældet. Alt af værdi var blevet flyttet til aflåste lokaler, så de var sikrede af hensyn til den kurator, der skal behandle konkursboet.

Læs også Slut med street food: Arkaden Food Market konkurs

Fredag eftermiddag har ejerne så udsendt en pressemeddelse med billedokumentation, og de skriver blandt andet følgende:

De seneste dage har vi kunne læse, hvordan forskellige personer har insinueret, at vi i forbindelse
med konkursbegæringen skulle have foretaget ulovlige dispositioner. At der ligefrem skulle være
foregået svindel. Dette er ikke korrekt.. Hvad der derimod er korrekt, er, at vi har flyttet de værdier
og inventar, der var lokaliseret i fællesområderne til aflåste lokaler. Aflåste lokaler beliggende i
Arkaden. Dette er sket efter kyndig vejledning og instruktion fra vores advokat, Anders Madsen fra
AGENDA Advokater og er alene sket for at sikre disse værdiers forbliven på lejemålet. Avisen eller
andre medier er meget velkommen til, efter aftale, at få fremvist al inventar, spiritus og værdier og
tage billeder til dokumentation...

Arkaden Food Market åbnede den 12. december 2017 kort tid efter Odenses første street food-marked, Storms Pakhus.

Til TV 2/Fyn har Jacob Christer Larsen sagt, at lukningen af Arkaden Food Market ikke skyldes, at der er for meget street food i Odense. Årsagen begrunder han med, at konkurrencen i restaurationsmiljøet i Odense er hård.

Du kan læse hele pressemeddelelsen her