Alpakaunge i Odense Zoo var "ikke det mest bedårende syn"

Odense Zoo har fået en ny alpakaunge, der kom til verden i silende regn.

Langlemmet, slimet og pænt sølle. 

Sådan så Odense Zoos nyeste alpakaunge ud, da den for nylig kom til verden i silende regn. Med andre ord var den ikke det mest bedårende syn. 

Det viser en video, som Odense Zoo torsdag har delt på sociale medier. 

Men på kort tid er den lille hun blevet sikker på benene, og bortset fra et hvidt overskæg har den fået den bløde og fluffy pels, som alpakaer er kendt for.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Unge, ikke kalv

På Facebook undrer en bruger sig over, hvorfor det hedder en alpakaunge og ikke en kalv eller et lam.

Til det svarer Odense Zoo, at der ikke er helt klare regler for, hvornår forskellige dyreunger kaldes det ene eller det andet. En tommelfingerregel siger blandt andet, at unger af dyr med klove kaldes kalve, men det gælder ikke altid. 

- Der er grundregler, men så snart det afviger fra de gængse arter af dyr, vi har i Danmark, bliver det lidt en gråzone. Hos alpakaerne er man blevet (rimeligt) enige om, at en han er en hingst, mens en hun er en hoppe. Derfor kaldes deres unger som regel for føl, skriver Odense Zoo.

Oversigt

    Oversigt