I det fynske folks tjeneste

Alt for fuld: Nikkede betjent en skalle

En 27-årig mand fra Odense var langt fra tilfreds, da politiet ville anholde ham søndag morgen.

Klokken syv søndag morgen blev en patrulje kaldt til ballade foran værtshuset Rådhuskælderen på Vestergade.

To personer var blevet bortvist fra stedet, og det havde gjort dem så vrede, at betjentene valgte at tage de to med på stationen.

Det gik dog ikke efter planen. Den ene mand var så fuld, at han ikke strittede i mod, mens den anden, en 27-årig mand fra Odense, valgte at sparke ud efter betjentene.

Han ramte ikke, men det gjorde han til gengæld kort efter, da han nikkede den ene betjent en skalle, da han blev placeret i patruljevognen. Det oplyser vagtchef Hans Frederiksen til TV 2/FYN.

Den 27-årige mand er nu sigtet for vold mod tjenestemand.