Alternativ valgkamp i Odense

Det er kun valgkampens anden dag, men kreativiteten er allerede kommet i højeste gear. De fynske kandidater og deres bagland tager mange forskelllige metoder i brug for at komme i kontakt med vælgerne.

-


Et fynsk alternativ til statsministerens valgbus

FV2005: Det er kun valgkampens anden dag, men kreativiteten er allerede kommet i højeste gear. De fynske kandidater og deres bagland tager mange forskelllige metoder i brug for at komme i kontakt med vælgerne.

Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti har lavet et fynsk alternativ til statsministerens valgbus. Han træder i pedalerne for at samle stemmer til Folketingsvalget.

- Det er meget mere effektivt. Jeg fik ideen da jeg læste en bog om valgkampe i 20erne, og folk synes det er sjovt, forklarer Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Alex Ahrendtsen har fuldstændig droppet valgplakaterne - altså lige bortset fra dem, der er klæbet på Christiniacyklens kasse.


DSU vælter regeringen

De unge socialdemokrater fra DSU havde også  fundet de alternative metoder frem onsdag efermiddag på Flakhaven i Odense. Rekvisiterne var dåser med regeringsmedlemmers kontrafej og så nogle bolde.

- Det er en sjov ting, og folk vil gerne være med til at vælte regeringen, siger Cæcilie Larsen fra DSU i Odense.

Nogle hundrede meter væk fra den væltende regering i Odense gågader havde de konservative unge fundet et par trillebøre frem. Sammen med kandidaten Lasse Krulle delte de penge ud til forbipasserende, der til gengæld måtte aflevere deres lommeuld.

- Det er en utraditionel måde at gøre opmærksom på, at skattelettelser skaber vækst og job, udtaler folketingskandidat Lasse Krull fra De Konservative.

Oversigt

    Oversigt