Alternativet og Danmarks Naturfredningsforening vildt uenige om havmøller i Lillebælt

Alternativet og Danmarks Naturfredningsforening er helt uenige i spørgsmålet om en havmøllepark ved Helnæs.

Danmarks Natufredningsforening har et særligt forhold til Helnæs Made, som om få år formentlig bliver nabo til en stor havvindmøllepark i Lillebælt. Havmøllerne bekymrer Sven Rask, som er lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening i Assens.

- Helnæs Made er et af de største naturområder, vi har på Fyn, hvor man kan opleve stilheden, roen og fuglenes sang. Her har man det frie udsyn. Det er nærmest som at se til evigheden, siger Sven Rask og kigger ud over det 300 hektar store område.

Sven Rask er på opfordring fra TV 2/Fyn taget til Helnæs for at mødes med Alternativets fynske spidskandidat til Folketinget, Stine Helles. Her har han fået til opgave at vise hende, hvad det er for et område, som efter hans opfattelse vil blive påvirket af Sønderborg Kommunes planer om en havvindmøllepark i Lillebælt.

Stine Helles er stærk tilhænger af havvindmølleprojektet og kalder det et vigtigt led i bestræbelserne på at løse fremtidens klimaudfordringer. Hun mener ikke, at det kan være rigtigt, at projektet skal stoppes, fordi en gruppe sommerhusejere risikerer at miste deres havudsigt.

- Kan det være rigtigt, at vi skal lade udsigten spærre for den grønne omstilling? Hvis man bare svarer ja til det spørgsmål, har man ikke fattet alvoren i klimakrisen. Vi er nødt til at handle nu, og alle grønne initiativer skal hilses velkommen, siger Stine Helles.

Særlige naturinteresser

Danmarks Naturfredningsforening er generelt stærk tilhænger af vindmøller og grøn omstilling. Men lige netop på Helnæs Made er der ifølge Sven Rask en speciel historie og særlige naturinteresser på spil.

- Assens er faktisk en lille sommerhuskommune, så man kan ikke sige, at modstanden er drevet af nogle få velhavere fra Odense. Der er mange, som kommer herud på Helnæs Made, alene fordi de sætter stor pris på det fantastiske område. 

- Møllerne vil også kunne ses om natten, fordi der er rødt og hvidt lys på dem. Helnæs Made er ellers et meget mørkt område, fordi her ikke er beboelse. Støjen fra møllerne på 20-25 decibel vil ligesom give en underliggende tone i hele lydbilledet, hvor vi lige nu kun hører lærken og svag summen fra insekterne, siger Sven Rask.

Stine Helles svarer tilbage med en lille indrømmelse:

- Ja, naturen er enestående, og jeg har stor forståelse for, at møllerne vil påvirke naturoplevelsen i negativ retning, siger hun. Men så kommer tilføjelsen:

- På den anden side må jeg bare sige, at vi allesammen kommer til at mærke den grønne omstilling. Vi kommer til at udbygge vores bestand af vindmøller massivt de kommende år på både vand og land. Så jeg støtter de ekspertvurderinger, som siger, at Lillebælt er det rigtige sted at placere møllerne.

- Konklusionen er jo, at for dyrelivet vil møllerne ikke få "kolo-enormt-store" omkostninger. Det er naturelskerne, som kommer herude, som må betale prisen. Men hvis vi fortsat ønsker at fastholde vores livstil, så vil en af omkostningerne være, at vi kommer til at se vores energiproduktion i landskabet på en anden måde i fremtiden, siger Stine Helles.

Helnæs Made ejes af staten

Helnæs Made overgik til staten for over 20 år siden. Siden inddæmningen af området i 1700-tallet har her været landbrugsdrift, men området blev i 1990'erne omlagt til strandenge, vådområder og græsarealer.  Forud var gået mange års diskussioner med landmændene, men via et samarbejde med Fyns Amt og staten lykkedes det at finde løsninger i fællesskab.

- Derved får vi genskabt store, vidunderlige naturområder og vådområder, som giver plads til et rigt fugleliv og en rigere botanik herhjemme. Og som også giver os mennesker nogle fantastiske naturoplevelser, sagde Svend Auken, da han indviede Helnæs Made den 21. august 1997 sammen med daværende amtsborgmester Karen Nøhr og Assens daværende borgmester Hans Ole Hansen.

Sven Rask, som også er tidligere museumsleder i Assens Kommune, kender den historie bedre end de fleste. 

- Indtil slutningen af 1700-tallet kunne man sejle helt op til Helnæs Kirke. Men efter inddæmningen i 1786 var det slut, og efter statens overtagelse i 1990'erne står vi nu i et område, som blev præmieret i 2015 af EU som et af de bedste naturprojekter i Europa.

- Vi har så få steder på Fyn, som er fri fra menneskelig indblanding, som tilfældet er med området her. Det skal vi passe på. Fra min egen ejendom (inde på fastlandet, red.) kan jeg se over 20 vindmøller, og det lever jeg med dér. Men jeg vil gerne have, at vi stadig har steder som Helnæs Made, hvor man kan tage hen og slippe for dem, siger Sven Rask.

Mødet er slut

Efter en lille halv times tid er mødet slut, og inden Stine Helnæs gør klar til at sætte kurs tilbage til fastlandet, kommer der endnu en lille indrømmelse. Hun erkender, at hun fik formuleret sig lidt for firkantet, at hun beskyldte vindmøllemodstanderne for at være mere optaget af deres egen udsigt end hensynet til den grønne omstilling.

- Det kan jeg godt se efter at have mødt Danmarks Naturfredningsforening herude i dag. Derfor er det nu for mig ikke længere så meget et spørgsmål om valget mellem sommerhusejernes udsigt og den grønne omstilling, men i højere grad et spørgsmål om valget mellem mellem den frie natur og grønne omstilling. Den frie, vilde natur bliver jo hårdt ramt, hvis ikke vi gør noget.

Stine Helles sætter sig ind i sin lille grønne, miljøvenlige bil og sætter kurs mod Odense. Vi andre følger efter og efterlader Helnæs Made i bakspejlet.

Se tv-indslaget om havmølleparken ved Helnæs.
Fotograf: Alex Syrik

 

Oversigt

    Oversigt