Alvorligt kvæstet uden ID-papirer

Politiet i Odense beder offentligheden om hjælp til identifikation af en hårdt kvæstet knallertfører. Manden havde ingen personlige papirer på sig.

-

Politiet i Odense beder offentligheden om hjælp til identifikation af en hårdt kvæstet knallertfører.
Manden havde ingen personlige papirer på sig.

Sammenstød på Stenløsevej
Fredag eftermiddag ved 14-tiden stødte knallertføreren sammen med en cyklist på Stenløsevej ved Brogårdsvej.  

Ved faldet tabte knallerføreren sin styrthjelm og pådrog sig alvorlige kvæstelser i hovedet.  Manden ligger lørdag stadig bevidstløs.

Hvem er han ?
Manden er 40 til 50 år, ca 185 cm høj, med gråbrune øjne og mørkebrunt kort fuldskæg.

Han kørte på en bordaux Yamaha med to beige sæder og en bagagebox mrk. Shad.
Knallertens støtteben var bundet op med en hvid\"telefonledning\"

Han bar en stribet striktrøje i farvene: blå, hvid, rød, og grøn. Blusen har lynlås i halsen og blåt nylonfoer.

På sig havde han en nøglering med 7 nøgler - 1 rød, 1 blå, 2 sorte og 3 blanke nøgler.
Og så medbragte han en grå-sort rygsæk med øl.

Oplysninger til Odense Politi: 66 14 14 48

 

Oversigt

    Oversigt