Alvorligt trafikuheld på Hunderupvej

Fredag eftermiddag kom en ældre mand slemt til skade, da han blev påkørt af en yngre mand på Hunderupvej i Odense M.

Uheldet er sket omkring klokken kvart over tre fredag eftermiddag.

- Der sker det, at en Mazda kører ud fra Skovgyden og ud på Hunderupvej. Samtidig kører en Opel på Hunderupvej, og begge har retning mod skovsøen. Hvorfor manden i Mazdaen kører ud, når der er hajtænder ved vi ikke, siger Vagtchef Erik Skov, Fyns Politi.

Mazdaen bliver ramt i venstre side, og bliver skubet hele vejen op i til en garage ved en ejendom på Hunderupvej, og føreren, en ældre mand sidder fastklemt.

- De har arbejdet i lang tid ude på skadesstedet, for at få ham fri, og hans tilstand er meget kritisk, siger vagtchefen.

Føreren af Opelen, en yngre mand, har endnu ikke afgivet nogen forklaring på, hvad der er sket.

 - Han er stadig meget chokeret over det, der er sket, og vi har ikke rigtig kunnet afhøre ham om hændelsen, og der er heller ikke nogen vidner til uheldet, siger Erik Skov.

Oversigt

    Oversigt