I det fynske folks tjeneste

Ambulance påkørt

En ambulance, der kørte med udrykning mod Odense Universitets Hospital blev lørdag formiddag påkørt på Middelfartvej.

Ambulancen var på vej med en patient fra Sønderborg Sygehus og sneg sig over for rødt lys ved Kalørvej i Blommenslyst. Her overhørte en bilist, der kom fra Kalørvej udrykningen og påkørte derfor ambulancen.

En person kom lettere til skade ved uheldet.

Patienten i ambulancen blev kørt til Odense Universitets Hospital i en anden ambulance.

Hvem der får skylden for uheldet skal nu undersøges, men vagthavende ved Odense Politi siger, at det normalt vil være føreren af bilen, der kører overfor rødt, der får skylden - selv om det er en ambulancefører.