Amerikaner får H C Andersens Pris 2005

Den amerikanske litteraturkritiker Harold Bloom får Odense Bys H.C. Andersens Pris 2005 på 400.000 kroner. Han regnes for verdens mest kendte, nulevende litteraturkritiker.

-

Den amerikanske litteraturkritiker Harold Bloom får Odense Bys H.C. Andersens Pris 2005 på 400.000 kroner. Han regnes for verdens mest kendte, nulevende litteraturkritiker.

Det bliver officielt tirsdag formiddag, amerikansk tid.

Meddelelsen kommer i forbindelse med, at HCA 2005 Fondens generalsekretær Lars Seeberg offentliggør, hvordan der bliver sat fokus på H C Andersen i USA de kommende måneder.

Lars Seeberg begrunder valget af Bloom med, at han er verdens mest kendte og indflydelsesrige, nulevende litteraturkritiker.

Bloom har tidligere skrevet, at H.C. Andersen er at regne for en af verdens klassiske litterater.

Prisen bliver overrakt 2. april i Odense Koncerthus.

Oversigt

    Oversigt