Amerikanere studerer fynsk sundhed

Repræsentanter for USAs største sundhedsorganisation besøger onsdag Odense Universitetshospital.

Sundhedsorganisationen Kaiser Permanentes øverste ledelse er særligt interesserede i OUHs erfaringer med IT og telemedicinske løsninger.

For eksempel OUHs arbejde med at udvikle KOL-kufferten og andre ordninger, der gør patienterne i stand til at passe deres sygdom uden behov for indlæggelse.

Desuden vil OUHs tolkeservice, som fra 2013 bliver landsdækkende, blive demonstreret.

Kaiser Permanente er USAs største sundhedsorganisation med 14.600 læger og 8,6 millioner medlemmer med adgang til både praktiserende læger og hospitaler.

Oversigt

    Oversigt