Amerikansk valgfest i Odense

Hundredevis af unge fynboer fulgte natten til onsdag den amerikanske valgaften på Tietgen Handelsgymnasium og hos Radikal Ungdom på Skibhus 17:48.

Det var første gang Tietgen Handelsgymnasium holdt amerikansk valgfest, og her havde de unge lov til at overnatte, ligesom de kunne bestille morgenmad.

Begge steder blev der holdt forskellige oplæg om det amerikanske valg, om amerikansk politik og trukket tråde til dansk politik.

En af oplægsholderne på Tietgen Handelsgymnasium var byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Odense, Kristian Guldfeldt.

Han mener, at den store interesse for valgaftenen primært skyldes globaliseringen og de sociale medier - og så Donald Trump:

- Han skiller sig så markant ud i forhold til, hvad opfattelsen er af den normale politiker, siger han.

Han skjuler ikke, at det ærgrer ham som lokalpolitiker, at de unge er mere interesseret i amerikansk politik end den nære.

- Det er jo derfor vi er her for at vise, at der også findes kommunalpolitik.

Spurgt hvem han ville stemme på af de to præsidentkandidater, hvis han kunne svarer han:

- Ingen af dem.

- Hvorfor?

- Fordi jeg i bund og grund ikke bryder mig om nogen af dem, selvom det kan virke underligt at jeg, som politiker for første gang ville vælge sofaen.

 

Guldfeldt: Jeg ville ikke stemme på hverken Clinton eller Trump

 

Oversigt

    Oversigt