Amok i skobutik

En 30-årig mand fra København fik et flip i en skobutik i Rosengårdcentret, hvor han smadrede et spejl og sparkede til sko og kasser.

Turde ikke gå tilbage til konen

Mandag blev politiet tilkaldt til en butik i Rosengårdcentret. Her var en mand gået amok og havde knust et spejl og kastet med sko og kasser.

Manden forlangte en undskyldning fra en ekspedient, fordi ekspedienten havde bebrejdet manden og hans hustru, at en støvle var gået i stykker, og at den derfor ikke kunne sælges.

Parret havde forladt butikken, men hustruen forlangte, at manden gik tilbage for at få en undskyldning. Det nægtede ekspedienten, og manden turde ikke gå tilbage til hustruen uden, så han flippede ud i butikken.

Sigtet for hærværk

Politiet sigtede manden for hærværk.

Oversigt

    Oversigt