Amt lukker, udvalg fortsætter...

Det kan godt være, at amterne lukker til nytår. Men det nægter Fyns Amts undervisnings- og kulturudvalg at acceptere. Derfor fortsætter udvalget sit virke.

På et møde i går besluttede udvalgets medlemmer nemlig, at udvalget - trods lukningen af Fyns Amt - skal fortsætte på ubestemt tid i en helt og aldeles uformel form.

Hovedopgaven for udvalget vil - ifølge dem selv - være at værne om det fynske kulturliv. Både ved aktiv deltagelse heri og gennem politisk virke, så som at fastholde parterne i den fynske kulturaftale på målsætningerne.

Udvalget forventes at holde møde mindst én gang årligt og konsituerer sig selv i Odense Zoo den 4. januar. Navnet på det nye udvalg bliver "Fyns Amts Kulturudvalg".

Oversigt

    Oversigt