Amtet putter flere millioner i defekt affaldsterminal

Fyns Amt vil nu bruge yderligere cirka 10 millioner kroner på Odense Universitetshospitals affaldsterminal. En terminal, der blev taget i brug første gang i efteråret 2000. Men trods en investering på 23 mio kroner virker terminalen endnu ikke som den skal .

-

På Sygehusudvalgets møde tirsdag den 18. vil politikerne nu sige ok til at putte yderligere 10 millioner kroner i anlægget.

Et medfølgende notat til dagsordenen forklarer at \"...det må konstateres, at opgavens omfang og kompleksitet samt behovet for at knytte nødvendig fagekspertise til projektet var undervurderet i forbindelse med oprindelig fremlæggelse af forslag om etablering af Affaldsterminalen.\"

Udover de ekstra 10 mio kroner der skal puttes i anlægget har amtet også haft udgifter i de forløbne år til at få affaldet væk på alternative måder.

Erstatning
Fyns Amts juridiske afdeling har undersøgt om de eksterne rådgivere og leverandører kan gøres erstatningsansvarlige for de mange ekstraudgifter. Men at dømme efter dagsordenen for Sygehusudvalgets møde, kan det højst sandsynligt ikke lade sig gøre.

Amtet - og dermed de fynske skatteborgere - kommer dermed til at betale de mange millioner ekstra.

Oversigt

    Oversigt