I det fynske folks tjeneste

Amtspolitikere på studietur til Australien

Syv politikere i Fyns Amt rejser til november om på den anden side af jorden for at lære om blandt andet IT, sundhedsøkonomi og bioteknologi.  Amtets økonomiudvalg og de fire embedsmænd skal i løbet af 14 dage besøge en række institutioner, virksomheder og offentlige myndigheder.

-

Økonomiudvalget skal blandt andet se på hvordan delstaten Victoria styrer Bioteknologiske projekter og bruger IT i adminstrationen og undervisningssystemet.

Derudover skal de syv politikere besøge Cairns-området, hvor udvalget skal høre om de australske erfaringer med at styre de økonomiske udgifter på sundhedsområdet. Blandt andet skal fynboerne se på udnyttelsen af telemedicin i fjerntliggende områder.

Billig tur
Budgettet for turen er på 300.000 kr. og det finder amtsborgmesteren er særdeles billigt.

\"Vi har via vores faglige kontakter en klar opfattelse af, at australierne på en række områder har helt andre erfaringer og måske er nogle skridt foran os i den måde, de løser opgaverne på. Rejsemålet er valgt ud fra en vurdering af, at vi i Australien kan indhente spændende viden. Australien ligger langt væk, men omkostningerne ved at rejse til Australien ligger på samme niveau som en rejse til et europæisk land\", skriver amtsborgmester Jan Boye i en pressemeddelelse.

Økonomiudvalget skal godkende turen og rejseplanen tirsdag.

Ved du noget? Så send os et tip