Amulet fra Ærø viser tro på Kristus

En lille blyplade på få centimeter fundet på Ærø føjer vigtig nyt til vores viden om tro og overtro.

Blypladen, der blev fundet på Bregninge Mark på Ærø af Glenn Abramsson, er nu blevet undersøgt af specialister på Nationalmuseet.

På en lille indskrift i blypladen, står blandt andetet genkendeligt bibelcitat, nemlig indledningen til Johannes-evangeliet: "I begyndelsen var ordet ?" skrevet på smukt latin og med fine, få millimeter høje bogstaver.

Det nye i fundet på blypladen fra Ærø er, at man for første gang ser selve evangeliet gengivet.

- Blyamuletterne er en vigtig fundgruppe, da de sammen med andre genstande med religiøse og magiske indskrifter fortæller os noget om den tro og ikke mindst folketro, der herskede på den tid, siger museumsinspektør på Nationalmuseet Lisbeth

Imer til Kristeligt Dagblad.

Udover bibelcitatet indeholder amuletten også ordene, "gordin" og "ingordan", som i følge forskerne referer til fantasivæsner.

- Traditionen med at påkalde elverfolk og andre fantasivæsener går helt tilbage til jernalderen. Folketroen var stærk og blev praktiseret sideløbende med troen på guderne, når man bad om hjælp for eksempel ved sygdom. Derfor er der ikke noget modsætningsfyldt i at lave en blyamulet med både elverbesværgelse og bibelcitat", siger museumsinspektør Lisbeth Imer til avisen.

Oversigt

    Oversigt