Analyse: Fionia Bank moden til fusion

Analytikere inden for finansområdet peger på den fynske Fionia Bank som en af de næste fusionsmodne banker.

En liste over de mest udlånseksponerede banker giver et fingerpeg om, hvem der bliver den næste bank, der må opgive selvstændigheden. På Fyn er opmærksomheden rettet mod Fionia Bank.

Fionia Bank er sammen med Amagerbanken, Ringkøbing Bank og Alm. Brand Bank blandt de danske banker, der de senere år har haft en voldsom vækst i udlån og meget store udlån målt i forhold til indlånet, skriver Berlingske Tidende.

De næste ofre for krisen findes formentlig på listen over Danmarks mest udlånseksponerede banker, skriver avisen.

Oversigt

    Oversigt