I det fynske folks tjeneste

Analytiker: Næppe stor kundeflugt

Kunderne søger næppe væk, lyder det fra analytiker.

Nordea skal ikke forvente den store kundeflugt, selvom flere fynboer nu skal være kunder i Nordens største bank frem for i en lokal, fynsk bank.

Det vurderer analytiker Bjørn Schwartz fra Sydbank, som følger Nordea-aktien.
- Jeg tror umiddelbart ikke, at der kommer den store kundeflugt, siger han til TV 2/FYN.

Analytikeren forklarer, at det gennem et årti har været tendensen, at bankkunder søgte fra de store banker og over i de mindre banker. Men finanskrisen har ændret den tendens, fordi kunderne har søgt stabilitet i de store banker, der lettere har kunnet klare krisen.
- Samtidig betyder finanskrisen, at det er sværere at skifte bank, fortæller Bjørn Schwartz.

Derudover vil nogle kunder opleve, at der er fordele ved at være kunder i en så stor bank som Nordea.

Han forklarer, at Nordeas køb af Fionia Bank stemmer godt overens med de udmeldinger, som Nordea er kommet med omkring strategien for banken.
- Man vil blandt andet gerne forstærke sit engagement på Fyn, siger analytikeren.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.