Anbefaling af våbentransporter

Søfartsstyrelsen anbefaler nu, at små danske rederier specialiserer sig i at transportere våben. Baggrunden for det utraditionelle forslag er en våbentransport som et rederi fra Svendborg foretog.

-

Søfartsstyrelsen anbefaler nu, at små danske rederier specialiserer sig i at transportere våben. Baggrunden for det utraditionelle forslag er en våbentransport som et rederi fra Svendborg foretog. Det skriver Berlingske Tidende fredag.


Fornylig kom det frem, at rederiet T&C Svendborg har sejlet 20 tanks fra Polen til det krigsplagede afrikanske land Sudan.


Transporten af våbene skete selvom Sudan er et blacklistet land. Egentlig skulle Svendborgrederiet have transporteret de 20 tanks fra Polen til Yemen, men skibet blev omdirigeret undervejs, og våbene havnede i Sudan.


Våbentransporten har vakt harme i Folketinget. Både Enhedslisten og De Radikale vil have indført et forbud mod, at danske rederier fragter våben til lande i krig.


Men Søfartsstyrelsen drager altså den totalt modsatte konklusion af hændelsen med Svendborgrederiet.


Styrelsen foreslår at små danske rederier specialiserer sig i at sejle med våben, sprængstoffer og nukleart materiale. I følge Søfartsstyrelsen så vil en specialisering i sådanne transporter sikre en højere pris, og det kan blive redningen for mange økonomiske klemte rederier.


Samtidig vil en specialisering øge sikkerheden omkring de farlige våbentransporter, skriver Søfartsstyrelsen i følge Berlingske Tidende i en rapport.

Oversigt

    Oversigt