Efterlyst and er tilbage ved Brobyværk Kro

En vandcykel formet som en and, der siden søndag har været forsvundet i Brobyværk, er nu tilbage igen.

Det er ikke hver dag, at en vandcykel sådan bare forsvinder. Men det skete søndag for folkene bag udlejningen af to vandcykler i Brobyværks del af Odense Å.

De to vandcykler er udformet som ænder, og det var den kvindelige halvdel, som forsvandt.

Det er byens handelsstandsforening, som står bag udlejningen, men det er Ib Jørgensen og Brobyvæk Kro, som forestår det praktiske.

Flere har siden søndag ledt efter den forsvundne and, men først da Ib Jørgensens søn tog en lang tur på Odense Å, dukkede anden op.

- Han fandt den i åen oppe ved Odense Bakkerne, fortæller kromand Ib Jørgensen, Brobyvæk Kro.

Og Ib Jørgensen er overbevist om, at anden ikke er stukket afsted på egen hånd.

- Der må være nogen, der har taget en tur med den, siger Ib Jørgensen.

Nu bliver den bundet og lænket til en pæl, så det ikke kan ske igen, fortæller Ib Jørgensen.

Oversigt

    Oversigt