Andekrig på Sydfyn

Et jysk jagtkonsortium har gennem flere måneder ulovligt udsat tusindvis af ænder i Sædballe Fredmose, der er en af Fyns reneste søer. Fyns Amt har afvist, at give jægerne dispensation til at udsætte ænder, og nu vil amtet tvangsfjerne de mange ænder og ællinger.

-

Jægerne har i flere omgange sat tusinder af ællinger ud i Sædballe Fredmose - senest juli i år. Problemet er, at ænderne forurener det rene vand svarende til urenset spildevand fra 12-13 husstande.

Fyns Amt har anmeldt det jyske jagtkonsortium for overtrædelse af Naturbeskyttelsesloven, men der er endnu ikke faldet dom i sagen.

Fyns Amt har dog alligvel forsøgt at stoppe forureningen af Sædballe Fredmose ved at indfange og fjerne de udsatte ællinger. Det skete senest i juli måned.

Jagtkonsortiumet beskylder Fyns Amt for hetz, og har krævet erstatning for de konfiskerede ænder. Samtidig har jægerne søgt om dispensation til udsætning af ænderne.

Torsdag afviste Trafik- og Miljøudvalget i Fyns Amt dispensationsansøgningen, og nu vil Fyns Amt fortsætte med at indfange de ulovligt udsatte ænder.

Sædballe Fredmose har høj miljømæssig prioritet hos Fyns Amt. Ikke alene er vandet meget rent, men søen rummer samtidig rummer den enestående botanik og et rigt fugleliv.

Oversigt

    Oversigt