I det fynske folks tjeneste

Andersen-show flopper med et underskud på 25 millioner

Det store H.C. Andersen show i Parken fik et underskud på 25 millioner kroner - og ikke 13 millioner, som fonden oplyste i går, skriver Berlingske Tidende. Og nu skal der skæres i H.C. Andersen-arrangementer resten af året.

-

Det store H.C. Andersen show i Parken fik et underskud på 25 millioner kroner - og ikke 13 millioner, som fonden oplyste i går, skriver Berlingske Tidende. Og nu skal der skæres i H.C. Andersen-arrangementer resten af året.

Arrangørerne talte i går om et underskud på 13 millioner kroner, men det rækker slet ikke. For fonden er også tvunget til at indfri en underskudsgaranti på 12 millioner kroner, som den havde afsat, hvis noget skulle gå galt. Det samlede underskud er dermed oppe på 25 millioner kroner.
-Det er et meget kedeligt resultat, men det er udelukket, at vi skal ud og bede om flere penge. Vi klarer det selv, siger fondens generalsekretær Lars Seeberg, som i den kommende måned skal ud og finde besparelser for de 13 millioner kroner.

Og Louise Frevert (DF), der er medlem af Folketingets kulturudvalg, er rasende over fondens manglende styr på budgettet.
-Det er helt utilstedeligt, at fonden har en bestyrelse og en formand, der er så dårlige til at lægge budget, siger Louise Frevert, som nu vil kræve kontrol med offentlige tilskud til private fonde. Det forslag støtter Venstres medlem af kulturudvalget Eyvind Vesselbo, som nu vil tage sagen op med kulturudvalget og kulturminister Brian Mikkelsen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.