De to mænd er begge 21 år og blev anholdt på en bopæl i Odense. Her fandt politiet også genstande som peger på, at der er tale om de rette personer.
De ventes fremstillet i grundlovsforhør tirsdag formiddag. Det bliver formentlig et lukket forhør, hvorfor vagtchefen ved Fyns Politi kun kan give sparsomme oplysninger om de anholdte.
Røveriet i Danske Bank i Kochsgade fandt sted mandag formiddag.
Gerningsmændene smadrede et vindue og trængte ind i banken netop som personalet var ved at fordele penge til kasserne.
Med en økse truede røverne sig til et ukendt beløb og stak siden af til fods.