To anholdt efter Fakta-røveri

To røvere på 25 og 28 år blev onsdag aften anholdt, efter at de havde begået et røveri mod Fakta på Assensvej i Middelfart.

De to mænd, der var maskerede, kom ved 19-tiden ind i butikken, hvor de med en kniv truede personalet til at udlevere et mindre pengebeløb. Herefter flygtede de fra stedet.

Men på baggrund af vidneudsagn kunne politiet hurtigt finde frem til de to røvere, der kort tid efter blev anholdt i nærheden af Fakta-butikken. 

Oversigt

    Oversigt