Anholdt efter røveri mod tipskiosk

Tipskiosken på Rugløkkevej i Odense blev tirsdag aften udsat for røveri. En bevæbnet og delvis maskeret mand truede kort før klokken halvni de to kvindelige ekspedienter til at udlevere kontanter fra kassen.

-

Manden kom ind i butikken klokken 20.25. Hans underansigt var dækket med et tørklæde og han havde en sort pistol i hånden. Manden gik hen til en af de kvindelige ekspedienter og forlangte penge og cigaretter.

Efter at have fået udleveret kontanter og cigaretter flygtede røveren i retning mod Mindelundsvej i Seden. Kort efter ankom politiets hundepatrulje til kiosken, og det lykkedes hunden at opspore både cigaretter og tøj. Kort efter blev en ung mand på 17 år anholdt. Han vil onsdag blive fremstillet i grundlovsfør og blive sigtet for røveri.

Oversigt

    Oversigt