I det fynske folks tjeneste

To anholdt efter slagsmål på Langeland

To selskaber kom søndag aften i klammeri ved \"Lanternen\" i Dageløkke på Nordlangeland. Det udviklede sig ret voldsomt, og en 27-årig mand blev slået bevidstløs. To blev anholdt, men er løsladt.

-

To selskaber kom søndag aften i klammeri ved \"Lanternen\" i Dageløkke på Nordlangeland. Det udviklede sig ret voldsomt, og en 27-årig mand blev slået bevidstløs. To blev anholdt, men er løsladt.

Klammeriet opstod mellem to grupper af gæster på \"Lanternen\" i Dageløkke ved 22.30-tiden søndag aften.

Skænderi udviklede sig
Medlemmerne af de to grupper kom op at skændes af forskellige årsager. Det blev til lidt puffen og skubben, som så udviklede sig til decideret slagsmål med knytnæveslag i ansigtet. Og en af deltagerne blev dunket ind i en mur, oplyser vagthavende ved Politiet i Svendborg.

Under slagsmålet slog en 27-årig mand hovedet voldsomt mod kanten af en betonkumme på stedet, og han var bevidstløs temmelig længe.

Anholdt - og løsladt
Umiddelbart efter blev to personer anholdt. En 37-årig mand og en 26-årig kvinde. Længe så det ud til, at de skulle fremstilles i grundlovsforhør, mandag, sigtet for vold.

Men undervejs dukkede oplysninger frem, som gør, at politiet vil efterforske sagen yderligere. Derfor kunne de to gå hjem igen.

Alle de involverede er fra Nordlangeland.

Ved du noget? Så send os et tip