I det fynske folks tjeneste

Mistænkeligt dødsfald: Anholdt fremstilles i grundlovsforhør søndag eftermiddag

Den 52-årige mand, der i lørdag blev anholdt i forbindelse med et mistænkeligt dødsfald i Åparken i Nyborg, bliver søndag formentlig fremstillet i grundlovsforhør.

00:59

Den anholdte 52-årige vil søndag formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør.

Opdatering kl. 14.03

Fyns Politi oplyser klokken 14.00 på deres Twitter-profil, at den 52-årige anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør søndag klokken 15.15 i retten i Odense.

http://

Lørdag aften anholdt Fyns Politi en 52-årig mand i forbindelse med et mistænkeligt dødsfald på en 52-årig kvinde. Den 52-årige mand vil i løbet af palmesøndag formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør. Det skriver Fyns Politi på deres Twitter-profil. 

Derudover oplyser Fyns Politi, at den afdøde kvinde vil blive obduceret for at finde dødsårsagen. Den endelige sigtelse bliver udarbejdet, efter at den 52-årige kvinde er blevet obduceret.  

Læs også Mand anholdt efter mistænkeligt dødsfald i Nyborg

Det har ikke været muligt for politiet at afhøre den anholdte mand endnu. Hvordan det kan være, ønsker vagtchefen ved Fyns Politi ikke at oplyse.

Vagtchef ved Fyns Politi Lars Thede oplyser, at politiet ikke har yderligere at tilføje, blandt andet fordi den endelige sigtelse ikke ligger fast endnu, og fordi det stadig ikke står klart, om grundlovsforhøret kommer til at være lukkede eller åbne døre. 

Opdateres...